Turen Sjælland 2019

Sommertur d. 14-15 og 16 juni.

 

På årets sommertur deltog der 12 medlemmer på 9 Mc’er.

Vi boede på Herlufmagle Hallen som var et hyggeligt sted med en del arrangementer som vi også nød godt af.

 

Vi mødtes fredag i løbet af eftermiddagen hvor en del af medlemmerne fra Jylland forinden samledes ved Vissenbjerg Storkro og vi fulgtes sammen til Næstved. Det var et dejligt vejr og vi kunne sidde udenfor til hygge inden vi fik en hjemmelavet burger til aftensmad.

 

Lørdag hvor vi skulle ud på Nielse´s planlagte tur bød desværre på en del regn samt tordenvejr og vi måtte korte turen af ved Tappernøje hvor vi derefter kørte ned til Niels og fik kaffe og kage i en rigtig hyggelig lo. På hjemturen tog vi dog en omvej i tørvejr over Karresbæk og Enø.

Det var første gang som jeg husker det at lørdagen bød på regn og torden.

Om aftenen fik vi en dejlig 3 retters menu og der blev også budt op til dans som foregik i hallen den aften. Den udfordring tog en del medlemmer op og vi havde en hyggelig aften.

 

Søndag stod vi op til et rigtigt godt vejr og en del af medlemmerne valgte at tage en sydlig rute over Falster og med færgen til Langeland

 

Formanden holdt sin beretning om året der var gået og som der blev nævnt ved Stineminde ville der blive ændret lidt til kaffemødet sidst i August.

 

Der blev godkendt at vi holder det årlige kaffemøde lidt længere sydpå så medlemmer der kommer sydfra eller fra Sjælland får en lidt kortere tur. Kaffemødet bliver nu flyttet til den sidste lørdag i August. Det giver mulighed for at planlægge lidt anderledes når det er søndag næste dag.

 

Så det bliver d. 31 August kl. 14:00 på adressen

Skimminghøj 2, 8680 Ry

Her er der 3 minutters gang til indkøb. Der er overdækket madpakkehus, toilet og en flot udsigt. Der er også en stor overdækket pavillon.

 

Tak til Niels for en hyggelig tur på Sydsjælland samt tak for kaffe og kager.

 

 

Næste års sommertur bliver en tur til Tønder og det nordlige Tyskland

 

 

Deauville